Om få år kan det blive svært at få fat i en tømrer, murer eller VVS’er. Manglen på erhvervsuddannede er stor – og bliver kun større i fremtiden. Medmindre kvinderne trækker i arbejdstøjet. Men kvinderne falder fra, når der er få af dem på uddannelserne. På Den Jyske Håndværkerskole prøver man at afhjælpe det problem ved at have øget fokus på kvinders trivsel og fællesskab.
Af Silja Frandsen Siggaard og Maria Volf Jensen
I bistroen på Den Jyske Håndværkerskole i Hadsten sidder seks unge kvinder om et bord. Menuen står på hamburgerryg, flødekartofler og salat. Der bliver lystigt hyggesnakket om alt lige fra deres forskellige uddannelser til, hvilken julekalender de har valgt at se i år.
På skolen fylder de kvindelige elever meget lidt i forhold til deres mandlige medstuderende. Men det er ikke noget, der generer dem. For når aftensmaden er spist, og tallerknerne er ryddet af bordet, skal de have deres månedlige pigeaften. En aften, hvor formålet er at styrke det kvindelige fællesskab på skolen.
”Man kan nemt føle sig som den eneste pige på skolen. De månedlige fællesarrangementer får en til at føle sig mindre alene,” siger Julie Fabricius Vesterholm, der er plastmagerelev på skolen.
Hun ærgrer sig over, at der ikke er flere kvinder, der går på uddannelsen.
Selvom vi skriver 2023, er kvinderne stadig i undertal på de tekniske erhvervsuddannelser. Pigeaftenerne hjælper dem til at finde venskaber med de andre kvinder på tværs af klasserne. Dog er denne pigeaften anderledes end de tidligere arrangementer. Her er de gode venskaber nemlig skiftet ud med benhård kamp om pakkerne i årets pakkeleg.
Manglen på kvindelige faglærte
I 2030 kommer vi til at mangle omkring 99.000 faglærte i Danmark. Det viser en analyse lavet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Faglærte er personer, der har taget en erhvervsfaglig uddannelse som for eksempel mekaniker, murer og elektriker.
Emilie Damm Klarskov, der er analysechef hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, forklarer, at manglen på faglærte skyldes flere faktorer. Først og fremmest er mange faglærte ved at ramme pensionsalderen. Derudover vælger flere unge erhvervsuddannelserne fra i forhold til, hvad man tidligere har set i Danmark. Hun fortæller, at kvinder er en del af løsningen.
”Vi spilder talent og kompetencer, hvis man nærmest udelukker et helt køn på nogle erhvervsuddannelser,” siger Emilie Damm Klarskov.
Det er især de tekniske erhvervsuddannelser, der har meget få kvinder.
Boss Ladies, der er et projekt fra Divérs, er sat i verden for at inspirere unge kvinder til at tage en erhvervsuddannelse. De kæmper for en kulturforandring på området, som skal sikre bedre forhold for kvinderne i branchen.
De mener, at branchen historisk set har været for fastlåst, da kvinder ikke har haft samme muligheder som mænd.
”Hvis ikke man rykker på problematikken omkring diversitet indenfor de tekniske erhvervsuddannelser, vil vi stå med et stort kollektivt samfundsproblem i fremtiden,” siger Cecilie Boje, der er projektkoordinator i Divérs under projektet Boss Ladies.
Mindretal af kvindelige elever
Det er ikke noget nyt, at der er få kvinder, der søger ind på de tekniske erhvervsuddannelser. Cecilie Boje fortæller, at kvinder i dag kun udgør fire-fem procent af arbejdsstyrken inden for tekniske erhvervsuddannelser.
Tal fra Danmarks Statistik viser, at der kun er sket en minimal udvikling på området de sidste 10 år.
De kvinder, der trodser statistikken og søger ind på erhvervsuddannelserne, har langt større risiko for at falde fra igen – hele 74 procent øget frafald - set i forhold til deres mandlige studiekammerater. Det viser en analyse lavet af Institut for Menneskerettigheder.
Kvinder har altså en øget risiko for at droppe ud, hvis de er en minoritet.
Lumi Zuleta, der er specialkonsulent på området for ligebehandling hos Institut for Menneskerettigheder og hovedforfatter på analysen, forklarer, hvilken betydning, det kan have, hvis ens køn er i stort undertal.
“Det handler i høj grad om, at kønsminoriteten kan føle sig alene og isoleret,” fortæller hun.
Hun pointerer, at det kan påvirke elevernes trivsel og motivation for at gå på uddannelsen. Hun mener, at det er vigtigt, at man sørger for, at eleverne har det godt på skolen.
Lumi Zuleta er ikke i tvivl om, hvem der har ansvaret for at sikre bedre trivsel på de mandsdominerede erhvervsuddannelser:
“Skolerne er nødt til at tage trivsel seriøst. De skal skabe et ordentligt undervisningsmiljø i klasserne og på skolehjemmene, der er inkluderende for alle,” siger Lumi Zuleta.
Fællesskaber skal styrke den kvindelige trivsel
Lumi Zuleta er ikke den eneste, der sætter lighedstegn mellem elevers trivsel og højt frafald. En rapport lavet af Danmarks Evalueringsinstitut slår fast, at der er en betydelig sammenhæng mellem trivsel og frafald på erhvervsuddannelserne.
I rapporten bliver det blandt andet beskrevet, at en væsentlig forudsætning for, at eleverne trives, er, at de er en del af de faglige og sociale fællesskaber på uddannelsen. Det er vigtigt, at de lykkes socialt og har en samhørighed med de andre elever.
Netop dét har man stort fokus på hos Boss Ladies. Deres forening er Danmarks største fællesskab for kvinder, der går på de tekniske erhvervsuddannelser. Cecilie Boje fremhæver, at de er i dialog med mange erhvervsuddannelser, når de afholder kurser og oplæg for ledelsen og faglærerne på skolerne.
”Vi kan se og høre fra flere elever, at de får øget selvværd og selvtillid, når de snakker med andre kvinder, der har samme drømme og viljestyrke,” siger hun.
Ligesom Boss Ladies er Erhvervsskolernes Elevorganisation, EEO, fortaler for fællesskaber for kvinder.
”Det er rigtig vigtigt, at de kvindelige elever kan genkende sig selv i nogen, som de kan snakke med om de mere kønsspecifikke udfordringer,” siger Julie Madsen, der er formand for EEO.
Julie Madsen og Cecilie Boje er begge overbeviste om, at et øget fokus på fællesskaber vil være med til at fastholde kvinderne på uddannelserne.
Julie Madsen håber, at skolerne i fremtiden vil sørge for endnu flere sociale aktiviteter. Det vil gavne både mænd og kvinder.
Udover kvindefællesskaber håber man hos Boss Ladies at ændre opfattelsen af kvinder på erhvervsuddannelser. De mener, at rollemodeller og oplysning til elever og forældre i grundskolen er vigtigt, hvis vi skal få flere kvinder til at vælge en erhvervsuddannelse.
Arrangementer kun for kvinder
På Den Jyske Håndværkerskole, der ligger i Hadsten lidt udenfor Aarhus, har man særligt fokus på, hvordan de kvindelige studerende trives på skolehjemmet. Gennem sociale arrangementer for de kvindelige elever prøver man at skabe et fællesskab. Et fællesskab, der ryster kvinderne sammen.
Kvinderne beslutter sammen med skolehjemmets personale, hvad de laver til pigeaftenerne. I dette efterår har de lavet alt fra fællesspisning til jumping-fitness, bungee-fitness og bowling. Alt sammen noget Julie Fabricius Vesterholm har været glad for at deltage i.
Julie er plastmagerelev på Den Jyske Håndværkerskole. Hun lærer på uddannelsen at fremstille plast til industri- og hverdagsprodukter. Hun synes, at er en god måde for hende at komme i snak med de andre kvinder, som hun ikke nødvendigvis snakker med i dagligdagen.
Hun håber, der kommer endnu flere arrangementer i fremtiden.
“Det kunne være dejligt, hvis det blev udviklet endnu mere med flere aktiviteter,” siger Julie Fabricius Vesterholm.
Sille Fræer Brodersen, der er skolehjemsleder på Den Jyske Håndværkerskole, synes, det er vigtigt, at kvinderne føler sig trygge på skolen. Hun oplever, at de kvindelige elever spejler sig i hinanden og får mange gode snakke i gang til møderne.
”De finder meget støtte i hinanden og får mulighed for at finde sammen på kryds og tværs, selvom deres uddannelser ikke har meget tilfælles,” siger Sille Fræer Brodersen.
På skolehjemmet i Hadsten bor der 14 kvinder og 500 mænd. Netop denne kønsforskel er skolen meget opmærksom på.
Når de kvindelige elever starter på skolen, får de mulighed for at være med i en facebookgruppe, der kun er tiltænkt kvinderne. I facebookgruppen kan man skrive til hinanden og se, hvornår der er en aktivitet kun for dem. Skolehjemmet stræber efter at lave et arrangement om måneden, hvor kvinderne kan deltage, hvis de har lyst.
Sille Fræer Brodersen pointerer, at det også er vigtigt, at kvinderne bliver inkluderet i det store fællesskab på skolehjemmet:
”De vil jo bare vildt gerne være en del af flokken og fjerne opmærksomheden fra deres køn”.
Netop en del af det større fællesskab oplever Julie Fabricius Vesterholm, at pigerne er på skolehjemmet.
Færdig med pigeaften – videre til fællesaften
Alarmen på telefonen ringer. Tiden er løbet ud, og pakkelegen er slut. Der kan ikke længere stjæles gaver fra de andre kvinder. Grinene fylder i lokalet, da der bliver pakket op. På bordet foran dem ligger nu både gavepapir og alt fra tyggegummi til julet hårpynt.
“Er der nogle af jer, der kan bruge de her? Dem kan jeg virkelig ikke passe,” bliver der spurgt om. Et par orange Crocs bliver langet over bordet til en anden kvinde, så størrelsen kan blive tjekket.
Da gaverne er pakket op, og snakken er stilnet af, skal de videre til quizaften.
En aktivitet, hvor hele skolen kan være med.